Snit & lyt
- Tid
- 16:30 - 20:00
- Pris
-
Adgang: 80 DKK
- Sted
-
Slagteriet
Struervej 32
7500 Holstebro - Konservesfabrikken
Kom og vær med til at skabe et måltid i fællesskab, når vi sammen snitter grøntsager ved langborde til en stor gryde mad. Mens vi snitter og forbereder maden, fortæller kok og indehaver af Smag&Sans i Vemb Hanne Mette Jensen om maden og fællesskabet. Hvordan kan vi skabe gode rammer for at leve sammen både lokalt og i fremtiden?
Vi giver plads til både meninger og mad igennem små oplæg under tilberedningen, og det hele krydres med fællessang ved Sangkraft Holstebro. Det er uformelt. Det er langsomt. Det er hyggeligt.
Billetpris: 80 kr.
Billetter sælges via slagteriet.dk
Fælles om en bæredygtig fremtid
Verdensmålsuge med klimahåb, klimavenlig mad og handlekraft
UGE17 er en landsdækkende temauge om FN’s 17 verdensmål. Det er en fælles national kampagne, som engagerer borgerne og oplyser om verdensmålene.
I 2023 fik Holstebro Kommune sin første klimahandlingsplan. I verdensmålsugen har vi særligt fokus på, hvordan vi kan bidrage til at komme nærmere de mål.
Vi vil inspirere og dele viden gennem aktiviteter og arrangementer, og når vi sætter spot på uge 17, er det både målene for den lokale klimaagenda og de 17 verdensmål, der får opmærksomhed. Vi vil være med til at inspirere til en bæredygtig hverdag og skabe fællesskab. Hvert enkelt lille skridt i den rigtige retning er med til at gøre en forskel.
Verdensmålsugen er en uge med oplæg, inspiration og fællesspisning, hvor vi sammen bliver klogere.